Ægtefællebidrag beregner

Sådan beregnes ægtefællebidrag efter 1/5-reglen

Der står ingen formel for ægtefællebidrag i loven. Bidraget fastsættes efter et skøn, men skønnet følger vejledende retningslinjer, som Social- og Boligministeriet opdaterer hvert år. Beregningen af ægtefællebidrag sker i denne rækkefølge:

1. Betalerens indkomst før skat og AM-bidrag, minus ATP og pension. Betaler han eller hun børnebidrag, trækkes det fra først.
2. Modtagerens indkomst opgjort på samme måde. Er den under 150.000 kr. om året, regnes der i stedet med en fiktiv indkomst på det beløb.
3. Bidraget er ca. 1/5 af forskellen, omregnet til måned og rundet til hele tusinde kroner.
4. Til sidst kontrolleres tre grænser: modtagerens behov (bidragsloftet), betalerens eget behov og 1/3-grænsen. Det laveste beløb gælder.

Beregneren viser, hvilken regel der bestemmer beløbet, så du kan se, om det er 1/5-reglen eller en af grænserne, der binder. Om der overhovedet skal betales bidrag, og hvor længe, er et vilkår for separationen eller skilsmissen. Det aftaler I selv, og kan I ikke blive enige, bliver der truffet en afgørelse. Her ser man blandt andet på, om modtageren selv kan forsørge sig, og om modtageren udnytter sin erhvervsevne. Bidragets størrelse følger derefter reglerne på denne side.

Eksempler på beregning af ægtefællebidrag

1/5-reglen ville give modtageren 456.000 kr. om året i alt, og det er over bidragsloftet. Bidraget bliver derfor sat ned til 24.000 kr. om måneden, så modtageren ender på 408.000 kr. om året inklusive bidrag. Det er samme resultat som i ministeriets eksempel.

Et mere almindeligt eksempel fra borger.dk: betaleren tjener 37.000 kr. og modtageren 20.000 kr. om måneden. 1/5 af forskellen er 3.400 kr. om måneden, men fordi bidraget fastsættes i hele tusinder, bliver det vejledende ægtefællebidrag 3.000 kr. om måneden. Tabellen viser ægtefællebidrag beregnet for andre indkomster uden børnebidrag. Hvor bidragsloftet binder, står der »loft«.

Indkomstgrænser for ægtefællebidrag i 2026

Betaleren skal kunne forsørge sig selv. Har betaleren en indkomst på ca. 340.000 kr. eller mindre om året, bliver der normalt ikke fastsat ægtefællebidrag. Mellem ca. 340.000 kr. og 360.000 kr. bliver bidraget mindre end ellers, og uanset indkomsten skal betaleren normalt have mindst ca. 340.000 kr. tilbage efter både ægtefællebidrag og børnebidrag.

Et eksempel: betaleren tjener 380.000 kr., og modtageren har ingen indkomst. 1/5-reglen giver 4.000 kr. om måneden, men så ville betaleren komme under grænsen. Bidraget bliver derfor 3.000 kr. om måneden, så betaleren beholder 344.000 kr. om året. Modtageren har på den anden side normalt ikke behov for bidrag, hvis hun eller han selv tjener ca. 360.000–400.000 kr. eller mere om året, afhængigt af betalerens indkomst.

Bidragsloftet og den fiktive indkomst

Bidragsloftet sikrer, at ægtefællebidraget kun dækker et rimeligt behov. Modtagerens samlede indkomst inklusive bidrag skal normalt ligge inden for et interval, der afhænger af betalerens indkomst:

• Betaleren tjener op til 1.000.000 kr.: 360.000–380.000 kr. om året.
• Betaleren tjener over 1.000.000 kr.: 380.000–400.000 kr. om året.
• Betaleren tjener over 1.700.000 kr.: 400.000–420.000 kr. om året.

Har modtageren 330.000 kr. og betaleren 900.000 kr., giver 1/5-reglen 9.500 kr. om måneden. Loftet stopper bidraget ved 3.000 kr. om måneden, så modtageren lander på 366.000 kr. om året. Ved en meget høj indkomst hos betaleren kan modtageren efter en konkret vurdering komme over 420.000 kr. om året.

Den fiktive indkomst på 150.000 kr. om året bruges kun i 1/5-beregningen og ikke ved bidragsloftet. Den skal forhindre, at bidraget bliver urimeligt stort, når modtageren ikke har nogen indkomst. Kontanthjælp tæller som 0 kr., fordi ægtefællebidraget bliver trukket fra kontanthjælpen. Med kontanthjælp og 600.000 kr. hos betaleren bliver bidraget 8.000 kr. om måneden. I 2025 var den fiktive indkomst 140.000 kr., og det laveste loft lå på 340.000–360.000 kr. om året.

Børnebidrag og 1/3-reglen

Udgifter til børn går forud for ægtefællebidraget. Det børne- eller uddannelsesbidrag, betaleren er pålagt, bliver trukket fra betalerens indkomst, før 1/5-reglen bruges. Betaler du to normalbidrag på i alt 3.350 kr. om måneden, og tjener du 600.000 kr. mod modtagerens 250.000 kr., falder ægtefællebidraget fra 6.000 kr. til 5.000 kr. om måneden.

Samtidig må børnebidrag og ægtefællebidrag tilsammen normalt højst udgøre 1/3 af betalerens indkomst. Med 720.000 kr. og tre forhøjede børnebidrag på i alt 13.923 kr. om måneden giver 1/5-reglen 7.000 kr., men 1/3-reglen begrænser ægtefællebidraget til 6.000 kr. om måneden. Du kan beregne børnebidraget først og skrive beløbet ind i feltet til børnebidrag.

Hvor længe skal der betales ægtefællebidrag?

Efter ægteskabsloven kan der normalt kun pålægges bidragspligt i højst 10 år, og ofte bliver perioden kortere. Kun ved særlige omstændigheder, for eksempel efter et meget langt ægteskab, kan bidraget gælde i længere tid. Bidraget bortfalder automatisk, hvis modtageren gifter sig igen, eller en af jer dør. Flytter modtageren sammen med en ny partner, kan betaleren søge Familieretshuset om, at bidraget bortfalder.

Har ægteskabet været kort, typisk op til ca. 4 år, kan det betyde, at der fastsættes et lavere bidrag eller slet intet. Et længere samliv før brylluppet kan dog tælle med. Indtast ægteskabets længde under »Ægteskabets længde og fradragsret«, så får du en bemærkning, hvis det er relevant.

Skat og fradrag for ægtefællebidrag

Betaleren får fradrag for ægtefællebidraget som et ligningsmæssigt fradrag, og modtageren betaler skat af det som personlig indkomst uden AM-bidrag. Det betyder, at modtageren betaler bundskat på 12,01 % plus kommuneskat og eventuel kirkeskat, mens betaleren kun sparer kommune- og kirkeskat. Med standardtallene i beregneren (6.000 kr. om måneden) sparer betaleren 18.035 kr. om året, og modtageren betaler 26.682 kr. i skat. Bidraget koster altså betaleren 4.497,06 kr. om måneden, og modtageren får 3.776,46 kr. ud af det.

Bor betaleren i udlandet og kan ikke trække bidraget fra i Danmark, bliver bidraget normalt sat ned med ca. en tredjedel. Med standardtallene giver det 4.000 kr. i stedet for 6.000 kr. om måneden. Vil du se hele din skat med bidraget lagt ind, kan du bruge skatteberegneren. Skal modtageren finde en ny bolig efter skilsmissen, kan det betale sig at beregne boligstøtte, og løn efter skat viser, hvad lønnen giver udbetalt hver måned.