Pensionsalder beregner – hvornår kan jeg gå på pension?

Sådan beregner du din pensionsalder

Din folkepensionsalder står i lov om social pension og afhænger kun af, hvornår du er født. Beregneren slår din fødselsdato op i lovens tabel og lægger alderen til. Den dag, du fylder den alder, har du nået folkepensionsalderen, og folkepensionen gælder fra den 1. i den efterfølgende måned. Ud fra samme dato regner beregneren baglæns og finder efterlønsalderen, de mulige datoer for tidlig pension og den første dag, du kan få seniorpension.

Er du født i 1966, er din folkepensionsalder 68 år. Har du 45 års anciennitet, opgjort frem til dagen før du fylder 62 år, opfylder du det højeste krav for din årgang og kan gå på tidlig pension 3 år før. Ansøgningen kan sendes fra 10. august 2028.

Folkepensionsalder for alle årgange

Tabellen er beregningen af folkepensionsalderen for alle, der endnu ikke har nået den eller er gået på pension inden for de seneste år. Den er lavet med de samme funktioner som beregneren. Tal med * er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings skøn og ikke vedtaget.

Er du født før 01.07.1955, har du allerede nået folkepensionsalderen. Den var 65 år for født før 1954 og op til 66½ år for født i første halvdel af 1955. Beregneren viser også din dato, hvis du hører til de årgange.

Hvornår kan jeg gå på pension? Fire muligheder

Når folk søger efter en »hvornår kan jeg gå på pension beregner«, vil de typisk vide mere end datoen for folkepension. Der er fire offentlige ordninger, og de har hver deres tidligste alder:

• Seniorpension fra 6 år før folkepensionsalderen, hvis din arbejdsevne er varigt nedsat.
• Efterløn fra 3 år før, hvis du har været medlem af en a-kasse og betalt efterlønsbidrag.
• Tidlig pension 1, 2 eller 3 år før, hvis du har mange år på arbejdsmarkedet.
• Folkepension fra folkepensionsalderen. Den kan du også udskyde, hvis du vil arbejde videre.

Ordningerne kan ikke kombineres: du kan ikke få efterløn og tidlig pension på samme tid. Vil du vide, hvad de giver i kroner, kan du beregne din folkepension, regne efterlønnen ud eller se, om du kan få seniorpension. Har du allerede fået tilkendt førtidspension, overgår du automatisk til folkepension, når du når alderen.

Beregn din efterlønsalder

Efterlønsalderen er 3 år før folkepensionsalderen (lov om arbejdsløshedsforsikring § 74). Er du født i 1963–1966, kan du gå på efterløn som 65 år, og er du født i 1967–1970, som 66 år. For født 1971–1974 er efterlønsalderen 67 år. Ældre årgange havde en længere efterlønsperiode: født i første halvdel af 1959 kunne gå som 63½ år.

Efterlønsalderen er kun den tidligste dato. For at få efterløn skal du have betalt efterlønsbidrag i mange år, og du skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når du går på efterløn. Din a-kasse kan bekræfte, om du opfylder kravene.

Tidlig pension op til 3 år før folkepensionsalderen

Tidlig pension (også kaldet Arne-pension) er for dig, der har været mange år på arbejdsmarkedet. Ancienniteten tælles i hele år fra du fyldte 16, og frem til der er 6 år til din folkepensionsalder. For årgangene 1963, 1964, 1967, 1968 opgøres den allerede 7 år før. Kravet afhænger af årgangen:

• Født 01.07.1955–31.12.1964: 42, 43, 44 års anciennitet giver 1, 2 eller 3 år.
• Født 01.01.1965–31.12.1968: 43, 44, 45 års anciennitet giver 1, 2 eller 3 år.
• Født 01.01.1969–31.12.1970: 44, 45, 46 års anciennitet giver 1, 2 eller 3 år.

Er du født fra 1971, er kravet ikke fastsat endnu. Det skal følge folkepensionsalderen. Beløbet afhænger af din pensionsopsparing og eventuel løn, og det kan du beregne med tidlig pension-beregneren. Angiver du din anciennitet i feltet ovenfor, viser beregneren den præcise dato og den dato, du tidligst kan søge.

Pensionsalder 70 år og de yngste årgange

Med lov nr. 703 af 20. juni 2025 blev folkepensionsalderen hævet til 70 år for alle født efter 31. december 1970. Den er dermed vedtaget og gælder fra 2041. For yngre årgange viser loven også 70 år, men Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering forventer, at alderen fortsætter med at stige, fordi vi lever længere. Er du født 25. juni 1981, er din alder efter loven 70 år, mens skønnet er 71½ år. Beregneren viser begge tal, så du kan planlægge med det mest sandsynlige.

Reglerne er de samme i hele Danmark, uanset om du bor i København eller Aalborg. Søger du på »pensionsalder Danmark beregning«, er det altså ét nationalt regelsæt, du skal bruge.

Sådan reguleres folkepensionsalderen

Hvert 5. år beregner Beskæftigelsesministeriet, om alderen skal stige. Udgangspunktet er levetiden for 60-årige. Hertil lægges 0,6 år, og der trækkes en forventet pensionsperiode på 14,5 år fra. Resultatet rundes til nærmeste halve år, og alderen kan højst stige 1 år ad gangen. En ændring får virkning 15 år efter, så du altid har lang tid til at forberede dig. Næste beslutning træffes i 2030.

Første udbetaling og ansøgning

Folkepension kommer ikke af sig selv. Du søger på borger.dk, og pengene gælder fra den 1. i måneden efter, at du har nået alderen. Pensionen udbetales bagud på den sidste bankdag i måneden. Er du født 15. marts 1962, når du alderen 15. marts 2029, og den første udbetaling lander 30. april 2029.

Seniorpension kan du søge 6 måneder før, du har 6 år til folkepensionsalderen. Når du når folkepensionsalderen, bliver dine indefrosne feriepenge også udbetalt automatisk, medmindre du beder om at udskyde dem.