Varmetillæg beregner for pensionister

Sådan beregner du varmetillæg i 2026

Varmetillægget, som mange kalder varmehjælp eller varmetilskud, er en hjælp til varmeregningen for folkepensionister og for førtidspensionister efter de gamle regler. Udbetaling Danmark regner det ud i fire trin, og beregneren gør præcis det samme:

1. Beregningsgrundlaget: gennemsnittet af din varmeudgift de seneste tre år. Ved fjernvarme trækkes 10 % fra. Bruger du el eller gas både til varme og husholdning, trækkes et fast beløb fra. Grundlaget kan højst være 31.700 kr.
2. Egenbetalingen: de første 6.300 kr. (enlig) eller 9.450 kr. (par) betaler du selv.
3. Trinene: af resten dækkes 3/4 op til 19.100 kr., 1/2 fra 19.100 kr. til 25.500 kr. og 1/4 fra 25.500 kr. til 31.700 kr.
4. Tillægsprocenten: beløbet ganges med din personlige tillægsprocent og rundes til et beløb, der kan deles med 12, så det går op i måneder.

Eksempel: En enlig med fjernvarme for 20.000 kr. om året har et grundlag på 18.000 kr. efter fradraget på 2.000 kr. Over egenbetalingen ligger 11.700 kr., og 3/4 af det er 8.775,00 kr. Med en tillægsprocent på 100 bliver varmetillægget 8.772 kr. om året eller 731 kr. om måneden.

Hvor meget dækker varmetillægget efter egenbetalingen?

Fordi dækningen falder trin for trin, får du mest for de første kroner over egenbetalingen. Tabellen viser varmetillægget pr. måned i 2026 ved forskellige beregningsgrundlag, altså efter fradrag for fjernvarme eller husholdning.

Over 31.700 kr. giver en højere varmeregning ikke mere. Bor der flere end to voksne over 18 år i husstanden, hæves loftet med 9.500 kr. pr. ekstra person, men så deles udgiften også mellem jer.

Hvad tæller med ved fjernvarme, el, gas eller olie?

Med i varmeudgiften kommer køb af el, gas, olie, fjernvarme og andet brændsel til opvarmning af boligen og det varme vand. Andre udgifter, fx service på fyret, tæller ikke.

• Fjernvarme og anden kollektiv forsyning: 10 % af regningen trækkes fra for drift og vedligeholdelse, uanset om du ejer eller lejer. Bor du til leje i en ejendom med eget fælles fyr, indeholder varmeregnskabet kun energiforbruget, og så trækkes der ikke noget fra.
• Elvarme og varmepumpe: bruger du el også i husholdningen, trækkes 5.100 kr. (enlig) eller 6.800 kr. (par) fra om året. Med elvarme for 24.000 kr. bliver grundlaget for en enlig 18.900 kr.
• Naturgas: bruges gassen også til madlavning, trækkes 1.000 kr. (enlig) eller 1.100 kr. (par) fra.
• Olie, træpiller og brænde: hele udgiften tæller.
• Petroleum i dunke: her får du et særligt petroleumstillæg på 2,625 kr. pr. liter, højst 2.000 liter om året, uanset din indtægt.

Din personlige tillægsprocent, og hvordan din indtægt påvirker varmetillægget

Varmetillægget ganges med din personlige tillægsprocent. Den er 100, hvis dine indtægter ud over folkepensionen er højst 35.700 kr. (enlig) eller 70.600 kr. (par), og falder 1 point for hver 635 kr. eller 1.282 kr. derover. Som folkepensionist tæller din løn kun over 122.004 kr., og din ægtefælles løn tæller slet ikke. Eksempel: En enlig med elvarme for 24.000 kr. og 50.600 kr. i private pensioner har en tillægsprocent på 77. Varmetillægget falder fra 9.450,00 kr. til 7.272 kr. om året, 606 kr. om måneden.

Beregning af varmehjælp til pensionister, enlige og ægtepar

Beregning af varmetilskud til pensionister følger samme regler, uanset om du bor alene eller med en partner, men et ægtepar eller samlevende par får ét fælles varmetillæg. Egenbetalingen er halvanden gang så stor som for enlige, nemlig 9.450 kr., mens trinene er de samme. Ældre Sagens eksempel: et par med et beregningsgrundlag på 26.000 kr. og en tillægsprocent på 75 får 7.237,50 kr. + 3.200,00 kr. + 125,00 kr. = 10.562,50 kr. før procenten og 7.920 kr. om året efter, svarende til 660 kr. om måneden. Har I forskellige tillægsprocenter, fx fordi den ene arbejder, bruger beregneren den procent, du indtaster.

Hvem kan få varmetillæg, og hvordan søger du?

Du kan få varmetillæg, hvis du får folkepension eller førtidspension tilkendt før 2003, har en tillægsprocent over 0 og en varmeudgift over egenbetalingen. Du søger hos Udbetaling Danmark via borger.dk og skal dokumentere udgiften, typisk med varmeregnskaberne for de sidste tre år. Tillægget gives tidligst fra den 1. i måneden efter, at Udbetaling Danmark har modtaget ansøgningen, og ikke med tilbagevirkende kraft. Stiger din varmeudgift med 10 % eller mere i forhold til det grundlag, Udbetaling Danmark bruger, kan tillægget beregnes på ny, så giv besked, når du får en højere regning.

Gode råd og typiske fejl ved beregning af varmetillæg

• Brug hele årsudgiften. Det er den samlede udgift til opvarmning og varmt vand i et varmeregnskabsår, ikke dine månedlige acontobeløb, der tæller. Har du ikke regnskaber for tre år, bruger Udbetaling Danmark gennemsnittet af dem, du har, eller den forventede udgift.
• Husk fradraget ved fjernvarme. Regner du selv på hele regningen, får du et for højt tal, fordi 10 % trækkes fra.
• Formuen er ligegyldig. Mange søger ikke, fordi de har penge i banken. Formuegrænsen gælder ældrecheck og helbredstillæg, ikke varmetillæg.
• Loftet gælder grundlaget, ikke tillægget. Beløbet 31.700 kr. er det højeste beregningsgrundlag. Selve varmetillægget er højst 14.352 kr. for enlige og 11.988 kr. for par.
• Giv besked ved ændringer. Flytter du, skifter opvarmning, eller ændrer husstanden sig, skal tillægget beregnes igen.

Sådan hænger varmetillæg, boligydelse og ældrecheck sammen

Den personlige tillægsprocent bruges både til varmetillæg, helbredstillæg og ældrechecken, så har du lav indtægt, kan du ofte få alle tre. Ældrechecken kræver dog også, at formuen er under 108.000 kr. Bor du til leje, kan du søge boligydelse ved siden af varmetillægget. Dækker boligstøtten også udgifter til drift af et kollektivt varmeanlæg, kan varmetillægget dog blive sat lidt ned. Vil du se hele din folkepension og pensionstillæg, kan du beregne den her, og får du førtidspension efter gamle regler, viser førtidspensionsberegneren dine beløb.